Hjem

Har du lyst til at være spejder på en 'ny' måde?

Spejderne i Ans er åbne for alle piger og drenge fra 2. kl. og op. Vi mødes en gang om måneden i Trekanten. Vi tager også på lejre og stævner. Vi har også familiespejder for familier med børn i alderen 3-7 år. Kom med - det bliver sjovt!

For over 100 år siden grundlagde Lord Robert Baden Powell spejderbevægelsen, og det er de samme grundlæggende principper fra den gang, som spejderarbejdet stadigvæk bygger på.

I Ans lægger vi vægt på:


• At vi skal have gode oplevelser, og at det skal være sjovt.

• At vi skal lære noget og udvikle os.

• At vi skal ud i naturen.


Spejderne i Ans er en del af KFUM spejderne i Danmark, som har omkring 18.000 medlemmer. Vores arbejde bygger på den kristne tro, og vi arbejder ud fra den kristne kultur.


Vi er delt op i grupper efter alder.


På grund af udfordringer på lederfronten arbejdes der med spejder på en ny måde.


Konceptet bliver at der holdes spejdermøde 1. gang om måneden.


Mødegangene er:


1 – 2. september
6 - 7. oktober
3 – 4. november
1 – 2. december


Spejderne i 2.–4. klasse hedder ”Ulveunger” og har møde lørdag kl. 09.00-17.00. Fra 5. klasse og op hedder man trops-spejder og mødes fredag kl.19.00 til lørdag kl. 17.00. Vi har også en familiespejder-enhed, der består af familier med børn i alderen 3-7 år. Familiespejderne mødes lørdag kl. 10.00-12.00.


Spejderne i Ans har base i Trekanten som er vores hytte i Kongensbro.


Udover de ugentlige møder tager vi cirka fem gange om året på weekendture og andre arrangementer, gerne sammen med andre spejdere.


Til møderne laver vi mange forskellige aktiviteter. De er tilpasset spejdernes alder og niveau. Her er et lille udpluk, af nogle af de mange aktiviteter vi har haft gang i:


- Mad over bål
- Bygge og sejle på tømmerflåde
- Lære at finde vej via kort, kompas og naturen
- Hygge om lejrbålet med fællessang og snobrød
- Binde de vildeste knob
- Bygge karruseller og spisebord af rafter – også kaldet pionering
- Lave en masse kreative aktiviteter – bl.a. har vi syet bålkapper
- Være på løb
- Lære at håndtere en dolk og en økse
- Tage mærker – Bl.a. ”Klar dig selv i vildmarken” og ”Førstehjælp”
- Lære at samarbejde via forskellige lege og aktiviteter
- På hike og sove i telt/bivuak – vi har gennemført 30 km vandreskjold
- Aktiviteter ud fra forskellige temaer - fx: "Vær en god kammerat", "Hjælp fattige i andre lande", "Pas på miljøet"
- Og meget, meget mere..



Lyder det lige som noget for dig? Så er du velkommen til at besøge os til et par møder og se, hvad det er, vi går og laver.


Skriv eller ring til os, hvis du har spørgsmål.


Læs mere om spejderne i Ans i velkomstbrevet.


Vi glæder os til at se dig!

Reg. og kontonummer: 7844-1185564 *** MobilePay: 16710